Viser opslag med etiketten JUL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten JUL. Vis alle opslag

onsdag

15.12.2010

Vi er blevet invaderet af robotter, nissen har været forbi med de små sjove papvæsner og flere kommer vist en af de næste dage. Planen er at finde sætterkassen frem fra gemmerne og udstille dem. Gæt hvem der ikke kunne holde nallerne fra dem og strakt måtte samle alle... Storebror er gået Mandalas amok og producerer finurlige mønstre til den helt store guldmedalje. Jeg aner at han slægter sin far på, det ville nu heller ikke være så dårligt. A kom forbi kameraet og ville lige pointere at han altså er 3 år - sådan!
/sine



tirsdag

7.11.2010

Vi er vist et par dage bagud... men det bliver der gjort kål på denne aften. Vi hygger nemlig med de gratis glæder, nu elpriserne er taget på himmelflugt et par timer. Lidt hyggeligt at sidde her i stearinlysets skær og forsøge at billedbehandle. Saksen er i gang med at klippe drengenes kreationer til små juletræer, så vi kan gøre hende her kunsten efter - tak!
/sine

mandag

29.11.2010

Og så blev det endelig jul...
November måned har for os været årets mest hektiske, al for meget sygdom og jobsamtaler er en dårlig kombi, men nu er vi klar. Isbjørnene har fundet sin plads i adventsstagen og mine egne ler kreationer fra barndommen er kommet på snor i vinduet sammen med et par liberty hjerter og andet julelir. Bobslæderne har været ude og gi' den gas i weekenden og julen blev for alvor skudt i gang med gløgg og æbleskiver sammen med vores søskende. Nu er det bare med at nyde, før jeg starter på et sprit nyt job i januar.
/sine