mandag

29.11.2010

Og så blev det endelig jul...
November måned har for os været årets mest hektiske, al for meget sygdom og jobsamtaler er en dårlig kombi, men nu er vi klar. Isbjørnene har fundet sin plads i adventsstagen og mine egne ler kreationer fra barndommen er kommet på snor i vinduet sammen med et par liberty hjerter og andet julelir. Bobslæderne har været ude og gi' den gas i weekenden og julen blev for alvor skudt i gang med gløgg og æbleskiver sammen med vores søskende. Nu er det bare med at nyde, før jeg starter på et sprit nyt job i januar.
/sine




08.11.2010



Hjemme igen, efter en weekend på Gentofte hospital. Det er så dejligt lige at blive mindet om, hvordan det ser ud inde fra - suk. Lille-A havde reddet sig en herlig lungebetændelse og når man er verdens stædigste asen, så må medicinen jo ind via drop. Ok, vi ramte også en feber på 41, it's not fun.

Nu er vi hjemme igen og længes bestemt ikke efter stue 103d.
/sine

onsdag

03.11.2010



Yeaah, så kom der endelig et nyt tv. Meget belejligt på en dag, hvor jeg er hjemme med syg lille-A. Godt mor er handy, så mac'en lige blev tilsluttet og favoritten "Mads og Mikle" kom på.

Herhjemme bygger vi "baser", det er et hit blandt skoledrenge og vi bygger og river ned i stor stil. I går blev tilføjet en pool og bemærk hvor belejligt de legoherrer lige har smidt buskerne inden de er hoppet i poolen - praktisk!
/sine

03.11.2010




Nøøj, det har stået sløjt til med håndarbejdet herhjemme det sidste stykke tid.
Jakken her har jeg været uger om og det ligner ikke mig, men mon ikke den snart kan tages i brug. Klassike collegeboy-striber i den aller fineste tynde glatte bomuldskvalitet som foer og quiltet med rigtig tyk Thinsulate. Mangler lige at fikse en skygge til hætten.

Karen har være sød at sende mig 4m af yderstoffet, så der er nok til en jakke eller to, næste projekt bliver en vest til storebror.
/sine