tirsdag

28.12.2010

Min mor fik for nogen tid siden en bunke garnrester og det er der kommet dette fede Sandra Juto inspirerede tørklæde ud af i fine forårsfarver. Jeg fik selv fornøjelsen af at hæfte alle enderne, det passede lige med strækningen fra København til Als :) Og endelig har jeg takket være et lille fif fra hende her fået syet mig en lille mobil+nøgle+kortpung. Den kommer helt sikkert til at bo om halsen på mig, som jeg ved den gør hos Camilla, der har skabt modellen.
/sine

28.12.2010

Farvel til julen og goddag til en uges ferie yeehaaa! Vi er nu hjemme efter en dejlig lang jul i Jylland, hvor tiden næsten stod stille og ungerne havde nattøj på det meste af dagen.
Gaverne til mor og far var få og lækre, men se lige hvor lækkert det ser ud når man får gaver fra YouHeShe, indpakningen er jo halvdelen af gaven.

Og er der små ingenører i spe derude, så se lige at få købt jer en af de nye kuglebaner fra Quercetti. Vi har flere kuglebaner derfra og sidste nye til samlingen er denne rollercoaster, som vi kan bruge timer på at samle, justere, afprøve, justere lidt igen, overveje fart, spænding, genetik, friktion og så bare lege med.
/sine



onsdag

15.12.2010

Vi er blevet invaderet af robotter, nissen har været forbi med de små sjove papvæsner og flere kommer vist en af de næste dage. Planen er at finde sætterkassen frem fra gemmerne og udstille dem. Gæt hvem der ikke kunne holde nallerne fra dem og strakt måtte samle alle... Storebror er gået Mandalas amok og producerer finurlige mønstre til den helt store guldmedalje. Jeg aner at han slægter sin far på, det ville nu heller ikke være så dårligt. A kom forbi kameraet og ville lige pointere at han altså er 3 år - sådan!
/sine



søndag

12.12.2010

August og jeg er igang med den store julekort produktion, jeg tror vi skal have glimmerlimen fremme noget oftere... Træet er kommet ind i varmen og er klar til at blive overdynget med juledims om lidt og jeg har lige fiflet med et par nye kræmmerhuse. Storebror har stenet film det meste af dagen, efter en nat med opkast. Han er nu ganske tilfreds med, at det er sammen med sin nye ven ulven - top lækkert sengetøj fra ByNord.
/sine

tirsdag

7.11.2010

Vi er vist et par dage bagud... men det bliver der gjort kål på denne aften. Vi hygger nemlig med de gratis glæder, nu elpriserne er taget på himmelflugt et par timer. Lidt hyggeligt at sidde her i stearinlysets skær og forsøge at billedbehandle. Saksen er i gang med at klippe drengenes kreationer til små juletræer, så vi kan gøre hende her kunsten efter - tak!
/sine

mandag

29.11.2010

Og så blev det endelig jul...
November måned har for os været årets mest hektiske, al for meget sygdom og jobsamtaler er en dårlig kombi, men nu er vi klar. Isbjørnene har fundet sin plads i adventsstagen og mine egne ler kreationer fra barndommen er kommet på snor i vinduet sammen med et par liberty hjerter og andet julelir. Bobslæderne har været ude og gi' den gas i weekenden og julen blev for alvor skudt i gang med gløgg og æbleskiver sammen med vores søskende. Nu er det bare med at nyde, før jeg starter på et sprit nyt job i januar.
/sine




08.11.2010



Hjemme igen, efter en weekend på Gentofte hospital. Det er så dejligt lige at blive mindet om, hvordan det ser ud inde fra - suk. Lille-A havde reddet sig en herlig lungebetændelse og når man er verdens stædigste asen, så må medicinen jo ind via drop. Ok, vi ramte også en feber på 41, it's not fun.

Nu er vi hjemme igen og længes bestemt ikke efter stue 103d.
/sine

onsdag

03.11.2010



Yeaah, så kom der endelig et nyt tv. Meget belejligt på en dag, hvor jeg er hjemme med syg lille-A. Godt mor er handy, så mac'en lige blev tilsluttet og favoritten "Mads og Mikle" kom på.

Herhjemme bygger vi "baser", det er et hit blandt skoledrenge og vi bygger og river ned i stor stil. I går blev tilføjet en pool og bemærk hvor belejligt de legoherrer lige har smidt buskerne inden de er hoppet i poolen - praktisk!
/sine

03.11.2010




Nøøj, det har stået sløjt til med håndarbejdet herhjemme det sidste stykke tid.
Jakken her har jeg været uger om og det ligner ikke mig, men mon ikke den snart kan tages i brug. Klassike collegeboy-striber i den aller fineste tynde glatte bomuldskvalitet som foer og quiltet med rigtig tyk Thinsulate. Mangler lige at fikse en skygge til hætten.

Karen har være sød at sende mig 4m af yderstoffet, så der er nok til en jakke eller to, næste projekt bliver en vest til storebror.
/sine

søndag

17.10.2010




Nyt sengetøj blev det til denne weekend og så er mormor blevet færdig med den norske strik, klar til vinter og ski aah...

Og lidt reklame for Arken, hvor vi var sidste weekend og se Hans Scherfigs billeder af tropiske dyr. I kreativ-værkstedet var der Scherfig tema, hvor vi klippede dyr i skum, rullede, trykte og havde maling op til begge ører. Anbefalelsesværdigt!
/sine

torsdag

15.10.2010




Sprit nye sy-mærker er landet i posten og de skulle lige prøves af i går aftes. Lidt sukkersødt og so last year-lilla, var lige hvad der var i skabet til en lille barselsgave... en anelse "set og match"måske, men tøse-stoffer er ikke just det, der slås om pladsen i skabet.

Roser, lathyrus, stolt kavaler og høstanemoner, som ikke er bukket under for kulden endnu, gir' sommerstemning i køkkenet.
/sine

14.10.2010



Smukt ik? Vi overvejer stærkt at sælge det til Charlottenborg... Jep, vi har fået installationskunst i hjemmet. Vores helt egen lækre Sony lcd-tv skærm er efter en kærlig hånd fra August nu omdannet til kunst - suk.
/sine

tirsdag

05.10.2010




Ikke at det skal ligne en reklame for Milibes striber, men jeg kunne ikke lige dy mig for et billede, da flere af dem lå samlet i vasketøjskurven. Hertil kommer bunken af ensfarvede, flere af dem er gået i arv fra storebror. Bukserne har fået lommer ala Gro. Fik jeg sagt, at jeg elsker striber?
/sine

mandag

04.10.10




Jeg er gået stjerne-amok! To meter tynd bomulds voile blev igår til det fineste vintertørklæde.
Tak til mit Lumix for makrofunktion !! En anden stjerne i huset er min elskede Kaiser lampe, som jeg købte af en kollega for en slik.
/sine

fredag

02.10.10


Fald over dette stjernestof hos Malika-Rosa i går. Guess what, jeg eeelsker blå.
Ren LUCKY STAR ik'?
/sine

01.10.10


1)Milibe 2)Gro 3) Milibe 4)Soft Gallery

Jeg jagter inspiration, der skal indkøbes materialer og tankerne skal på plads inden syskolen.
Må tilstå at ungerne skuffer bugner af Milibes tshirts og jeg drømmer om at de lægger side om side med lækre bomuldsting fra Gro og Soft Gallery. Symaskinen er igang med bukser i fløjl ala Gro og det tegner ret godt. Vesten øverst må blive næste projekt.
/sine

torsdag

30.09.10

Så fik jeg trang til også at blogge lidt om de flittige hænders arbejde, for det sker da, at jeg får lidt kreaarbejde fra hånden. Hvem ved, måske trænger der også lidt fra hverdagslivet igennem her.

Det hele sparkes i gang en dag i næste uge, hvor Line fra Marapytta skal få sat skik på min måde at sy lynlåse i, lave ultra pæne knaphuller, sy små finurlige finesser og i øvrigt øse ud af erfaringer og fifs til mig og 5 andre håbefulde piger. Tror I jeg glæder mig - YEP!!

LUCKY STAR er min nye legeplads... er faktisk selv lidt spændt på at se hvad det udvikler sig til. Håber du har lyst til at lege med.
/sine