onsdag

29.06.2011

I morgen er det torsdag, torsdag = syskole, syskole = frihed og tøsehygge. Jeg har lovet Line at sende et par billeder af mine sidste færdige projekter, så her får I også et par sneak peeks. Nej, jeg er ikke færdig med pasteller. Bukserne er i den fineste sarte koral farvede tynde tynde bomuld med en anelse coatet overflade, looove it! (og ikke et ord om flad røv)
/sine


mandag

27.06.2011

Burda anno 2011! Jeg havde forventet at finde uformelige kjoler og alt for konede bukser, men hov - det ser jo meget fedt ud. Bare man som ejendomsmægleren siger, liiige kan forestille sig det i nye klæder :) Fik tippet af hende her og hendes fine fine kjole. Den er blevet inspiration til de brudepigekjoler jeg har sagt JA til at sy. Tjek lige de shorts, de skal da lige prøves af. Følger maven med?
/sine


27.06.2011

Endelig... jeg er top elendig til at købe sandaler. Duer ligesom bare bedre til at shoppe simple ballarinaer (i læssevis). Tænker nu alligevel at italien i juli er lidt for varmt til lukkede sko og det ser jo meget fedt ud med de sandaler. Fik tiltusket mig disse på udsalg i min totalt-ynglings-sko-biks på Østerbro aaaah.... de kommer helt sikkert til at passe godt til min nye coral buskedragt, som jeg syer på Linepigen.
/sine

lørdag

18.06.2011

Hvem der bare havde husket gummistøvlerne - doh! Vi har taget hele pakken denne weekend. Seks voksne, seks børn, Legoleg, Legopommes, Legodyner og Legopuder. Shit hvor vi hygger og hvor er hotellet forbavsende godt.

De små bloomers jeg syede hos Line torsdag aften, er taget i brug her til aften af den glade ejer. I morgen bliver det solskin ik'?












- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag

10.06.2011

He he... smil nu drenge og alligevel får man knipset på det dér fede tidspunkt, lige midt i mellem smilene. SÅÅ trætte var de altså ikke, selvom vi lagde hårdt ud med ren bestikkelse. Ok drenge, mor skal altså lige ind i denne her stofbiks fredag eftermiddag, hvad siger I til McD og byfest bagefter. Der var jubel, burgere, vafler, slik, balloner og trampolin/elastikhop i sigte. Aaah, hvor er det fedt ikke at være perfekt!



tirsdag

07.06.2011

Hip hip hurra! Min store seje dreng er blevet 7 år i dag.
Weekenden stod på maksimal fødselsdagsfest og i dag lod vi morgenhåret være og tog en slapper.
/Sine



mandag

06.06.2011

Tjek lige en lækker pink have jeg har lige nu. Nyder hvert sekund efter fire års flytten rundt på blomster, buske og bede, anlagt nye, sået græs, gravet op igen, smidt ud og købt ind. Denne sommer skal den bare nydes...
/Sine







søndag

05.06.2011

Aaaah langt fra byens larm og før fødselsdagskaravanen indtog det lille røde rækkehus, trak vi stikket ud og klappede geder og de skønneste små føl på en mark på Lolland.
(Vinduet var lukket da jeg knipsede løs af tigeren - jep, vi var meget meget tæt på).
/Sine